Du er garanteret nørdet optaget af noget. Noget, som du gør rigtig godt, og som du næsten ikke kan lade være med at dygtiggøre dig inden for. Måske er du talknuser. Måske kører du Harley. Måske dyrker du chili i dit drivhus. Mit gæt er dog, at det ikke er kørselsregistrering, der er din helt store passion. Har jeg ret?
Jeg og mine kollegaer hos Mileage Book er nørder på kørsel. Vi er passioneret optaget af at eliminerer den tidsrøver det er at håndtere alt det administrative omkring kørselsregnskaber. Jo enklere vi kan gøre det for dig og dine kollegaer, jo bedre.
Derfor siger vi nej til meget
Vi får ofte forespørgsler på funktionalitet, som det kunne være rart for vores brugere, at vi også dækker. Hvis det handler om kørsel, tager vi meget gerne imod ønsker og ideer. Handler det om alt mulig andet, siger vi nej.
At excellere på et område kræver fokus. Det er præcis derfor, vi er så stærke på netop alt, der handler om kørselsregistrering. For os er kørsel ikke et ’tillæg’ i et kæmpe system. For os er kørsel kernen! Så behøver det ikke være det for dig.
Men et stort ja til integrationer
Vi ved godt, at der er langt vigtigere ting i livet end kørsel. Vi ved også, at du helt sikkert bruger andre systemer til at håndtere andre ting, der er næsten lige så kedelige som kørsel. Det skal spille sammen på tværs af platforme, ellers står du pludselig med et nyt problem, og så er du lige vidt.
Derfor sikrer vi selvfølgelig, at du kan integrere til de systemer, du bruger. Danløn, dinero og e-conomic er blandt nogle af de systemer vi integrerer til. Mange af vores kunder benytter typisk deres Mileage Book sammen med eksempelvis nedenstående:
Vi tager gerne imod en udfordring
Som sagt integrerer vi allerede i dag til Danløn, dinero, e-conomic og mange flere, men har du et særligt behov, skal det ikke skille os ad. Måske arbejder vi allerede bag kulisserne på en integration, og ellers tager vi gerne en udfordring op. Lige præcis på integrationer siger vi næsten aldrig nej.
Se her, hvilke integrationsmuligheder du har med Mileage Book og ring endelig til os med spørgsmål – eller en integrationsudfordring!
…eller et foredrag!
Og har du et foredrag i ærmet om chiliens vækstbetingelser under nordlige himmelstrøg, eller noget andet du er nørdet optaget af, så lytter vi gerne. På alt andet end kørsel, kan vi altid blive klogere.